Børnenes Friskole søger en SFO-leder/klassepædagog til vores Frits.

SFO-leder
Børnenes Friskole søger en SFO-leder/klassepædagog til vores Frits. Der er tale om én kombineret stilling på 85-100% alt efter ønske. Start 1/3 2021.

Børnenes Friskole er en Lilleskole, som ligger i Aarhus Nord – Risskov. Vi er en friskole, som både i skoledelen og fritidsdelen vægter vores værdier højt, og vi er bevidste om, at disse skal være synlige og aktive i det, vi laver:

  • Udfordrende & trygt miljø • Demokrati
  • Kreativitet • Fællesskab
  • Kritisk konstruktiv tilgang til verden
  • …og endelig vores særlige hjørnesten i vores SFO Frits: At børnene har ret til og mulighed for fri leg.
  • På Børnenes Friskole er vi 30 voksne og 210 børn, hvoraf de 100 går i SFO (0.-4. klasse).Pædagog-rollen: Vi søger en ny kollega, som elsker at være sammen med børn. Du brænder for at arbejde med klassetrivsel som klassepædagog – hvor opgaver løses i samarbejde mellem pædagoger og lærere, samt naturligvis børn og forældre. Du skal være uddannet pædagog og fyldt med smil og god humor. At have interesse, kunnen og uddannelse indenfor inklusion/AKT samt eks. natur, teknik, sport, udelivs- og værkstedsaktiviteter er også et plus.

    Ledelsesrollen: Du bliver en del af skolens ledelsesteam som daglig leder af SFO’en, der består af 5 pædagoger samt 2 praktiske hjælpere.

  • Vi søger en grounded og tydelig leder af hverdagen. Vi ønsker, at du er en selvstændig, solid, stærk, stabil person, som kan udvise ro og sikkerhed – også når det brænder på en gang imellem.
  • Du skal kunne organisere og strukturere forskellige faglige og fysiske projekter – både i forbindelse med pædagogisk faglig udvikling, men også ifm. reetablering af fritidsordningen i nye fysiske rammer samt nyetablering af vores legeplads. Vi ønsker en person, som brænder for at være udenfor, og som kan motivere både børn og voksne til at nyde “udelivet”.
  • Du kommer til at stå for vikardækning, personaleledelse og afholdelse af P-møder. De administrative opgaver med skema, tjenestetid, løn og økonomi generelt laver man i samarbejde med kontoret, men det er nødvendigt, at du også har en økonomisk, matematisk og logisk tæft.
  • Vi har nogle dygtige og reflekterende pædagoger, og vi søger derfor en pædagog/leder, som kan passe fagligt ind i gruppen og dermed være med til at udvikle den pædagogiske praksis.
  • Vi søger en demokratisk leder, som både kan uddelegere, men som også forstår at træde til, når det er nødvendigt – den bagerste mand på holdet.
  • Vi bruger google-apps (drev) og forventer, at du er computerkyndig.

    Dine timer ligger om eftermiddagen fra 13.00 – 16.30, og afhængig af stillingens størrelse får du også timer om formiddagen (Støtteundervisning, klassepædagogtimer og/eller undervisning).Dine arbejdsdage ligger på de 200 skoledage samt første og sidste uge af sommerferien.

    Se mere om os på www.boernenesfriskole.dk . Vi ser frem til at læse din ansøgning, hvori du gerne må fortælle os, hvordan du tænker at omsætte vores fælles værdier i din daglige praksis.

    Vi glæder os til at høre fra dig ☺

    Send din ansøgning til skoleleder Peter Andresen (telf.: 40132916) på e-mail kontoret@boernenesfriskole.dk inden onsdag 20. januar 2021 kl. 12.00. Der er samtaler mandag 25. januar fra klokken 10.30.

    Løn- og ansættelsesforhold som afdelingsleder i henhold til gældende overenskomst mellem BUPL og skoleforeningerne ved Frie Grundskoler.

Stillingsopslag fritsleder2021