Musikskolen og Big Band

big bandBliv undervist i sang, klaver, guitar, bas, trommer, trompet, trombone, kor og musikkarrusel efter skoletid.

Læs mere og tilmeld jer på hjemmesiden din-musikskole.dk

NYE RAMMER – SAMME UNDERVISERE

Vi har i længere tid snakket om hvordan musikskolen på BøF skulle fungere, og vi har ønsket et bedre overblik over og bedre kontrol med det, der foregår. Så selvom om jeg har søgt nye græsgange, har Peter og jeg aftalt, at jeg fortsætter med driften af musikskolen i disse nye rammer.

Grunden til de ønskede ændringer er, at det er blevet sværere og sværere at overskue hvem der underviser hvem, hvornår, hvorfor og til hvilke priser, og det har været svært i situationer at være mellemmand, hvis der var uoverensstemmelser imellem forældre og undervisere, fordi at vi jo ikke rigtigt havde ansæt underviserne osv.

Underviserne (som stadig er tilknyttet) vil nu være engageret af Din Musikskole, og det vil være undertegnede, der administrerer og koordinerer betalinger, tilmeldinger og lokalefordelinger mv. Underviserne er tilknyttet musikskolen som selvstændige musikundervisere. Dvs. at vi køber deres ydelse for et semester af gangen, og de har samtidigt sagt ja til at overholde en række vikår.

Tilmelding og betaling foregår til musikskolen og man betaler forud for et semester (efterår og forår).
Priserne vil for nogle blive højere, da vi vil give alle undervisere den samme timeløn og de samme vilkår. En administrationsandel er også lagt på prisen.

Så derfor skal du nu tilmelde dit barn og/eller dig selv via www.din-musikskole.dk – og det kan du gøre allerede i dag!

Lidt om Din Musikskole:

Jeg startede Din Musikskole for 4 1/2 år siden, udfra den tankegang at alle skolebørn skulle have en mulighed for at få instrument- og sangundervisning på deres egen skole efter skoletid. Med Børnenes Friskole i baghoved startede jeg i januar 2010 op på Interskolen i Viby. Vi har i dag et meget stabilt og problemfrit virke på Interskolen. Og nu kommer vi hjem igen – hjem til BøF 🙂

Læs mere om udbud og de nye regler på vores hjemmeside. www.din-musikskole.dk

Koordinator er Mads Bloch, som træffes på tlf. 26 27 55 53 eller info@din-musikskole.dk