Christine Løhndorf
Kontakt: christine.loehndorf.larsen@boernenesfriskole.dk
Født i 1972, opvokset i Århus, uddannet på Den frie Lærerskole 2001, er gift med Lars, sammen har vi to dejlige tøser – Elfrida Marie (’01) og Silje (’05), bor i Beder.
Jeg underviser på mellemtrinnet – mest i dansk og projekt. Jeg synes, at ungerne på mellemtrinnet er en skøn gruppe: De har lært en masse basale færdigheder, som de er klar til at bruge sammen med deres nysgerrige åbne sind, samtidig bliver de mere og mere selvstændige og er sjove medspillere.
Det enkelte barns behov og fællesskabet, relationer og arbejdet med, hvordan vi skaber de bedste rammer for alle hver især og sammen, optager mig meget.
Vi er en lille skole, og jeg synes, at det er rart at komme rundt i huset blandt store og små – det giver billedkunst mm. mig mulighed for. Det er dejligt at være skabende, arbejde med kreative udtryk og blive smurt ind i maling.