Nye ansatte på skolen
Vi har fået to nye ansatte på skolen.
Line Lauge Boel
Vi ses derude!
Lotte Thorne Bille
Så er vi endelig nået ind i august. En måned som jeg hvert år glæder mig til af flere forskellige årsager. Sommerferien strækker sig ind i denne måned, og man er ved at begynde at glæde sig til hverdagen igen. Inden skoleårets start kan jeg dog lige nå at holde min fødselsdag.
– Naturligvis i solskinsvejr.
I august er man nået så langt hen på sommeren, at ukrudtet ikke vokser alt for
hurtigt, og når man er kolonihaveejer som mig, betyder det, at man kan bruge tiden på at nyde i stedet for kun at yde. Jeg nyder at lege med mine to børn, Luna og Gorm på hhv. 4 og 1 år. Og med et gyngestativ, en sandkasse og et picnictæppe i haven, så kommer man langt. Min mand Daniel, er heldigvis også med.
I år er august måned helt særlig. For ud over de årligt tilbagevendende begivenheder, så betyder indgangen i den 8. måned, at jeg nu er ansat på Børnenes Friskole. Jeg skal undervise i dansk, drama, tysk, engelsk og idræt i flere forskellige klasser, så I vil nok hurtigt rende ind i mig.
Jeg er uddannet fra Læreruddannelsen i Aarhus i 2010, og har siden da været ansat på Viby efterskole på Fyn. Nu er det blevet tid til at prøve noget nyt, og jeg er klar til at sige goddag til livet som lærer på Børnenes Friskole.
Til sidst skal jeg for en god ordens skyld skrive, at jeg hedder Liselotte Thorne Bille. – Men I må meget gerne bare kalde mig Lotte.